Halssmerte og ondt i halsen

Om halssmerter

1. Om halssmerte

Halsen løber fra bagsiden af munden til den øverste del af luftvejene og fordøjelseskanalerne. Den har tre hoveddele - mandlerne, svælget og strubehovedet.

Man kan forestille sig den som hovedvejen til luft, støv og mad med en filter mod eventuelle bakterier og vira, som kan dukke op på vejen. Halsen er indrettet, så den fanger alle disse og bortfiltrerer dem, før de kan gøre yderligere skade. Denne proces kan resultere i en betændt hals eller halsbetændelse.

Det er almindeligt at have ondt i halsen - især for børn og teenagere, idet unge mennesker endnu ikke har opbygget deres immunitet (modstandskraft) mod mange af de vira og bakterier, der kan være årsagen til halssmerter.

 

2. Årsager til halssmerte

Halssmerter er ofte et tegn på, at man har en infektion i området, men der er andre ting, som kan irritere halsen og give rødmen og hævelse. Dette kan bl.a. være rygning, et forurenet miljø, belastning af stemmen eller endda ændringer i luftens temperatur.

Der er mange symptomer på halssmerter og halsinfektion - lige fra den ubehagelige ru og kradsende fornemmelse i halsen, smerte ved synkning til en pludselig grødet eller hæs stemme. Der er også andre symptomer, som kan følge med halssmerter som f.eks.:

  • Løbende næse
  • Hævede kirtler 
  • Hovedpine
  • Muskelømhed og -smerter & hoste
  • Halsproblemer som betændelse (rødmen og hævelse) i halsen – her kan der endda være halssmerter i den ene side

 
Den gode nyhed er, at der findes mange midler mod halssmerte. Der findes lægemidler, der kan hjælpe ved at lindre smerten - og som fortsætter med at virke, selv efter sugetabletten er væk. Prøv Strepsils sugetabletter der er udviklet til at lindre og behandle halssmerter, der stammer fra infektionssygdomme som influenza og halsbetændelse. Er du især generet af at have ondt i halsen når du sover? Så kan en halsspray hjælpe dig til at få en roligere søvn om natten.

 

3. Undgå at få ondt i halsen

Selvfølgelig er det bedst helt at undgå at inficere eller irritere halsen. Men hvem kan låse sig inde, hver gang et halsonde går på omgang, med den hektiske livsstil, vi fører?

Prøv disse gode råd, der kan hjælpe dig til at undgå at få ondt i halsen:

  • Undgå nærkontakt med andre, der har ondt i halsen

  • Undgå irritamenter, der kan give rødmen og hævelse (f.eks. rygning, forurening, råben eller ændringer i indeklimaet (klimaanlæg eller aircondition er slet ikke så 'cool', når det handler om vores hals)

  • Træk vejret gennem næsen. Din næse er fremragende til at bortfiltrere bakterier og andre skadelige irritamenter og hjælper endda med at varme luften op

  • Spis rigtigt - livsvigtige vitaminer, der findes i frugt og grønt, bidrager til at understøtte dit naturlige immunforsvar

  • Skær ned på rygning og undgå andres cigaretrøg

  • Synk regelmæssigt. Vores naturlige spyt hjælper med at 'udvaske' halsen

  • Drik rigeligt vand – en regelmæssig slurk vand hjælper til at lindre en tør hals


Tips til dine sygedage

Er du først blevet syg, så handler det om at du får masser af hvile og ro. Der er mange der keder sig enormt meget når de er syge, men her får du et par tips til, hvordan du får nogle ”gode” sygedage.


Kast dig over en tv-serie

Hvornår har du sidst haft en hel dag, hvor du bare har kunne se en serie på sofaen? Det er formentligt lang tid siden. Det er altså oplagt når du er syg, at få samlet op på serier, du kan f.eks. streame Game of Thrones eller lignende – med god samvittighed.

 

Læs en bog

Ligesom med tv-serier, så er det ikke sikkert du får læst så meget som du egentligt gerne vil. Har du bog på reolen, der længe har ventet på at blive læst? Så find den frem og slap af i sengen eller sofaen.