Bakterier og virus er vidt forskellige

Bakterier er levende organismer, mens virus kræver en værtscelle for at kunne formere sig. Bakterier kan derfor behandles med antibiotika, hvorimod det er vanskeligt at behandle en virusinfektion med medicin.

Bakterier og virus har hver deres måde at gøre os syge på. Udover det har de slet intet til fælles. Bakterier er mikroskopisk små encellede levende organismer med deres eget stofskifte, og de er i stand til at formere sig. Hvis der kommer for mange bakterier i menneskekroppen, kan de gøre os syge, og i værste fald kan vi dø. Antibiotika bruges til at hæmme deres udvikling.

Til sammenligning har virus en meget enkel struktur og de er strengt talt ikke levende organismer.

Vigtige kendetegn for bakterier og virus

  • Størrelse: Bakterier er meget større end virus.
  • Struktur: Virus har en meget enkel struktur. De har ikke deres egne celler, og de har heller ikke deres eget stofskifte. De er strengt talt ikke levende organismer. Bakterier er i høj grad levende organismer. De har en egentlig cellevæg og en indvendig struktur.
  • Formering: Virus kan ikke formere sig alene. De invaderer menneskets celler og bruger dem som vært – og uden dette dør de. Bakterier formerer sig uafhængigt, ved celledeling.
  • Overførsel af sygdom: Virus og bakterier gør os syge på forskellige måder. Virus ødelægger celler i kroppen. Bakterier forårsager skader, for eksempel via giftige biprodukter af deres stofskifte.
  • Behandling: En bakterieinfektion behandles med antibiotika. De angriber bakteriernes strukturer, så de ødelægges. Virus er derimod vanskelige at behandle med medicin. Antibiotika virker ikke, fordi virus ikke har eget stofskifte eller egen cellevæg. Specifikke antivirale midler virker kun mod individuelle virustyper. Hvis det lykkes kroppens eget forsvar at bekæmpe virussen, bliver vi immune og kan ikke længere inficeres med patogenet.

En anden stor forskel på virus og bakterier er, at ikke alle bakterier gør os syge; nogle bakterier er livsvigtige for mennesker.

Billede: Billede af virus (øverst) og bakterier (nederst).

Derfor har vi alligevel brug for bakterier

Menneskekroppen indeholder ca. 15 gange flere bakterier end kroppens egne celler. Vi har i alt ca. 100 milliarder bakterier. Bakterier af livsvigtige, især for vores fordøjelsessystem, som simpelthen ikke kan fungere uden dem. Vores tarmsystem huser et særligt stort antal bakterier. De bidrager til dannelsen af syrer, fedtstoffer og forskellige vitaminer. For eksempel kan B12-vitamin, som er ekstremt vigtigt for kroppen, kun produceres af tarmbakterier.

Bakterier er derfor helt enkelt en uundværlig del af vores liv.