Antibiotikaresistens: følger og modforanstaltninger

Hvis antibiotika ikke længere virker, kan sygdomme, som i dag kan behandles effektivt, igen blive en alvorlig trussel. Det er derfor, det er så vigtigt, at antibiotika bruges ansvarligt.

Derfor vil vores liv blive grundlæggende forandret

Hvis antibiotika ikke længere virker, vil alle sygdomme, som i dag kan behandles effektivt, ikke længere kunne behandles og kan blive dødelige.

Dette er blevet en af de største og mest diskuterede udfordringer for den moderne lægevidenskab.

Blandt sygdomme, der forårsages af bakterier, er kolera, tuberkulose, pest, difteri og forskellige infektioner i mavetarmsystem og lunger.

Effekten på vores liv kan blive katastrofal. Mennesker vil være indlagt i længere tid på hospitalet, behandlingsomkostningerne ville stige, og det samme vil frygten for infektion i samfundet. Bakterieresistens er et globalt problem. EU anser bakterieresistens for at være en af de største trusler mod os og frygter for konsekvenserne. Alene i EU anslår man, at 25.000 mennesker dør hvert år som følge af patogener, der ikke længere kan behandles effektivt med antibiotika. “Antimikrobiel resistens er en voksende global trussel, og hvis vi ikke gør noget nu, så vil den muligvis i 2050 være skyld i flere dødsfald end kræft”, siger EU's kommissær for sundhed, Vytenis Andriukaitis.

Antal dødsfald pr. år som følge af AMR i 2050

Kilde: Wellcome and United Nations. Sustaining global action on antimicrobial resistance. 2017. Findes på: https://wellcome.org/sites/default/files/sustaining-global-action-on-antimicrobial-resistance.pdf

I 2050 kan antibiotikaresistens medføre op til 10 millioner dødsfald om året.

Alle kan gøre noget ved udviklingen af resistens

For at undgå dette, leder forskere nu efter nye antibiotika, der endnu ikke er udviklet resistens imod. Det er dog ikke nogen nem opgave! Der går ofte flere årtier, før et lægemiddel bliver godkendt til brug. Mange nyudviklede præparater holdes desuden tilbage, så længe de eksisterende lægemidler er virkningsfulde, fordi der også før eller siden vil udvikles resistens over for nye antibiotika, hvis den globale brug af antibiotika ikke ændres.

Antibiotikaresistens er et problem, som vedrører os alle, og den kan påvirke os alle. Alle skal bidrage til at forhindre udviklingen af resistente bakterier. Forskning på Robert Koch-instituttet har identificeret to tiltag, der er absolut nødvendige for at begrænse resistens:

1. Undgå infektioner rent principielt

Vacciner kan bruges som forebyggende tiltag til at forebygge smitsomme sygdomme. Strenge hygiejneprocedurer på hospitaler og i alle medicinske faciliteter er desuden afgørende, så resistente patogener kan kontrolleres, eller, endnu bedre, så bakterier slet ikke kan udvikle resistens. I dagligdagen kan en enkel handling som hyppig håndvask reducere risikoen for infektion betydeligt.

2. Tag kun antibiotika, når det er absolut nødvendigt

Antibiotika ordineres fortsat alt for ofte på efterspørgsel fra patienten. Det er helt afgørende, at vi stopper unødvendig brug af antibiotika. Det tjener for eksempel intet formål at tage antibiotika for ondt i halsen og forkølelse, som sandsynligvis skyldes virus (i 80 % af tilfældene). Et andet problem er ordinering af bredspektrede antibiotika, som fremmer resistens hos flere forskellige patogener.

Vi kan kun sikre, at antibiotika vil virke i fremtiden, hvis vi tager fat i disse problemer nu, agerer mere ansvarligt og opfordrer samfundet til at tænke anderledes.

Sammenligning af dødsfald som følge af antimikrobiel resistens og andre almindelige dødsårsager

AMR in 2050

Kilde: Tackling drug-resistant infections globally: final report and recommendations / the Review on Antimicrobial Resistance chaired by Jim O'Neill. Wellcome Collection. Attribution 4.0 International (CC BY 4.0)