Sådan opstår antibiotikaresistens

Levende organismer kan tilpasse sig. De kan udvikle forsvarsmekanismer mod fjender og konkurrenter for at sikre deres egen overlevelse.

Da bakterier er levende organismer, kan de også udvikle forsvarsmekanismer mod antibiotika. Det betyder, at de antibiotika, som bruges til at behandle disse bakterier, ikke længere virker. Eftersom bakterier formerer sig ved celledeling, overføres de nye forsvarsmekanismer til den næste generation og de efterfølgende generationer.

Nogle bakterier kan endog overføre disse egenskaber til andre typer bakterier, så flere forskellige bakteriestammer bliver immune. Én af tre bakteriestammer er i dag resistente over for antibiotika. Denne immunitet over for antibiotika kaldes antibiotikaresistens. Mennesker kan ikke blive resistente over for antibiotika.

Årsagerne til antibiotikaresistens

Overforbrug og forkert brug af antibiotika er nogle af de væsentligste årsager til antibiotikaresistens. Det samme er unødvendig brug af antibiotika, for eksempel når de ordineres til virusinfektioner eller for at undgå sekundære infektioner. Virus er ikke levende organismer og kan derfor ikke behandles med antibiotika.

I stedet for at bekæmpe bakterier ved hjælp af nøje doseret og målrettet brug af antibiotika har de været ordineret for meget igennem mange år, ofte forkert og tilfældigt. Et for stort ønske om sikkerhed har medført, at antibiotika ofte er blevet ordineret unødvendigt blot for at forebygge sekundære infektioner.

Her har patienterne ofte også et ansvar. De presser måske lægen til at ordinere antibiotika lige op til en weekend eller en ferie, selvom det ikke er sikkert, at infektionen skyldes en bakterie og derfor kan behandles med antibiotika.

Men det er ikke kun mennesker, der anvender for store mængder antibiotika. Det industrielle landbrug er ansvarligt for et overforbrug i stor målestok. Det store antal dyr på begrænset plads fremmer overførsel af infektioner. Der blandes ofte antibiotika i dyrenes foder for at undgå masseinfektion og en eventuel negativ økonomisk effekt. Vores efterfølgende forbrug af disse dyr betyder, at resistente bakterier fra kødbaserede produkter kan overføres til vores kroppe.

Hospitalspatogener, også kaldet ‘superbakterier’, er også et stort problem. Det er multiresistente bakterier på hospitaler, som ikke kan behandles med antibiotika. Den multiresistente bakterie, der er kendt som MRSA (methicillin-resistent Staphylococcus aureus), giver især grund til bekymring. Da mange patienters immunforsvar er nedsat efter en operation, kan disse bakterier være dødbringende.