Ondt i halsen og inflammation i svælget og halsområdet er ofte de første tegn på forkølelse eller influenza. Dette kan være ret smertefuldt og kan blive værre, i takt med at forkølelsen udvikler sig. Læs videre for at få flere oplysninger om symptomer, årsager og behandlingsmuligheder for ondt i halsen.

Almindelige symptomer på let eller meget ondt i halsen[1]:

  • Synkebesvær
  • Brændende fornemmelse i halsen
  • Stikkende fornemmelse i halsen
  • Tør hals
  • Snurren i halsen
  • Følelse af en klump i halsen
  • Hævelse i svælget
  • Hævede lymfeknuder (de kan mærkes i fordybningen mellem halsen og kæben)

Almindelige årsager til ondt i halsen[2]:

  • Virusinfektioner i svælget, f.eks. forkølelses- og influenzavirus
  • Bakterieinfektioner i halsen
  • Allergi og høfeber
  • Halsbrand (tilbageløb af mavesyre til spiserøret)
  • Tør luft fra aircondition
  • Rygning
  • Passiv rygning
  • Anstrengelse af stemmen
  • Miljøfaktorer (f.eks. udstødningsgas og luftforurening)
  • Eksisterende underliggende tilstande (f.eks. lidelser i skjoldbruskkirtlen samt snorken)
  • Bivirkninger af medicin (f.eks. ACE-hæmmere, inhalatorer)

Det kan du gøre for at lindre ondt i halsen[3]:

  • Drik rigeligt med væske
  • Træk vejret gennem næsen
  • Sørg for, at der er en tilstrækkelig høj luftfugtighed i de rum, hvor du opholder dig mest, f.eks. kontoret, stuen eller soveværelset
  • Hvile

Det skal du undgå, når du har ondt i halsen:

  • At bruge stemmen for meget
  • Rygning
  • Et højt alkoholindtag
  • Krydret eller syreholdig mad
  • Steder med dårlig luftkvalitet

Hvornår skal du søge læge[4]?

Ondt i halsen går ofte over af sig selv, og smerterne kan lindres med midler fra husholdningen og anden topisk behandling. Hvis symptomerne fortsætter, ikke forbedres eller bliver værre, skal du kontakte din læge. Vær opmærksom på følgende:

  • Hvis dine symptomer forværres eller ikke bliver bedre efter 3 dage, også selvom du har forsøgt at lindre din ømme hals
  • Hvis dine symptomer omfatter kortåndethed, vejrtrækningsbesvær eller alvorligt synkebesvær
  • Hvis du ofte får ondt i halsen
  • Hvis du har feber

Almindelige typer ondt i halsen

  1. Tør hals
    Hvis luftfugtigheden er lav, eller man ikke drikker nok vand, kan man få en tør, stikkende fornemmelse i halsen.
  2. Virus- vs. bakterieinfektioner
    I mere end 80 procent af tilfældene skyldes ondt i halsen en virus. Det er mindre almindeligt, at den skyldes bakterier. Mens antibiotika ofte bruges til at behandle ondt i halsen, som skyldes bakterier, virker disse antibiotika ikke på virus. Forkert brug af antibiotika kan forårsage multiresistente bakterier og uønskede bivirkninger, og antibiotika skal derfor anvendes under lægeligt tilsyn.
  3. Andre infektioner
  • Laryngitis (infektion i struben)5
    Hvis din strube eller dine stemmebånd er hævede, har du muligvis laryngitis. Det første og mest  tydelige tegn på laryngitis er hæshed – alt fra en let ru stemme til fuldstændigt stemmetab (afoni).
  • Faryngitis (infektion i svælget)6
    Typiske symptomer på faryngitis (eller en generel til mere alvorligt ondt i halsen) er en brændende  fornemmelse i halsen og synkebesvær. Den kan også give løbende næse, hoste og hæshed.
  • Tonsillitis (infektion i mandlerne)7
    En almindelig sygdom i barndommen, som også forekommer hos unge og voksne. Tonsillitis er en  infektion i mandlerne bagerst i halsen. Typiske symptomer omfatter hævede og meget røde mandler  med gul belægning.

Forebyggelse af ondt i halsen

Der er ting, du kan gøre, for at styrke dit immunsystem og nedsætte risikoen for at få ondt i halsen:

  • Spis en afbalanceret kost med forskellige typer frugt og grøntsager (mindst fem portioner om dagen)
  • Få en god nattesøvn – de fleste mennesker har behov for mellem 7 og 9 timers søvn
  • Dyrk motion regelmæssigt, helst udendørs
  • Prøv at undgå stress, eller find metoder til at håndtere din stress
  • Undgå rygning – både aktiv og passiv
  • Drik rigeligt med væske for at holde halsen fugtet
  • Indendørs bør du undgå træk og miljøer med aircondition, når det er muligt, og anvende en luftfugter
REFERENCER